Din professionelle belysningsgrossist kontakt os

Se vores seneste cases her

Strategi, mål og indsatser

Bæredygtighed med fokus på ansvar og forretning

Bæredygtighed er en integreret del af vores forretning. Vi arbejder for at reducere vores klima- og miljøpåvirkning og samtidig gøre det lettere for vores kunder at træffe ansvarlige valg.

Vores tilgang

Strategi, der skaber værdi

Vi ser bæredygtighed som en del af vores ansvar – og som en vigtig del af vores fortsatte udvikling. Med energieffektive løsninger, længere produktlevetid, dokumentation og fokus på cirkularitet hjælper vi elinstallatører med at imødekomme stigende krav til bæredygtighed uden at gå på kompromis med kvalitet og funktionalitet.

For perioden 2026–2028 har vi derfor defineret fem strategiske fokusområder, der sætter retningen for vores arbejde og omsætter vores ambitioner til konkrete indsatser.

Bæredygtighed i praksis

Fra ambition til handling

Bæredygtighed skal kunne mærkes i praksis. Derfor arbejder vi løbende med at omsætte vores ambitioner til konkrete løsninger og handlinger – både i vores produkter, vores drift og vores samarbejder.

Energieffektive løsninger

Energieffektivitet har været en del af vores forretning siden etableringen i 2009. Gennem energieffektive belysningsløsninger, lysberegninger og intelligent styring hjælper vi vores kunder med at reducere energiforbruget i deres bygninger.

Længere levetid og cirkularitet
Vi arbejder med løsninger, hvor produkter kan repareres og vedligeholdes, så deres levetid forlænges. Eksempelvis kan drivere og dioder udskiftes frem for hele armaturet. Vi arbejder også med modulære løsninger og genbrug af emballage for at reducere ressourceforbrug og affald.

Vores ambition er, at cirkulære principper indgår i mindst 50 % af nye produkter eller projekter fra 2028.

Miljødokumentation
Kravene til miljødata og dokumentation er stigende i bygge- og installationsbranchen. Derfor arbejder vi med EPD'er på vores vigtigste produktgrupper, så vores kunder får et bedre grundlag for at dokumentere deres miljøpåvirkning.

Helt konkret er målet, at 80 % af vores belysningsprodukter er dækket af EPD’er.

En mere ansvarlig værdikæde
En stor del af vores klima- og miljøpåvirkning ligger i værdikæden. Derfor arbejder vi med ansvarlige leverandører, bedre dokumentation og mere gennemsigtighed i vores indkøb og samarbejder.

Ambitionen er, at alle strategiske leverandører er identificeret senest i 2027, og at mindst 90 % af leverandørerne har accepteret den opdaterede Code of Conduct.

Vores værdier

Vores værdier – LIGHT, LOYALTY og DELIVERY – gennemsyrer alt, hvad vi gør. Vi tager ansvar for klimaet, for kvaliteten og for relationen til vores kunder og samarbejdspartnere. Det betyder også, at vi prioriterer gennemsigtighed, service og høj faglighed – altid med et personligt præg.

ESG og resultater

Vi følger vores udvikling

Vi tror på, at ansvarlighed skal kunne dokumenteres. Derfor arbejder vi løbende med at måle og følge vores udvikling på både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder.

Vi tager ansvar for den grønne omstilling

Hos LEDlight A/S ønsker vi at tage et aktivt ansvar for den grønne omstilling. Derfor har vi valgt at investere i europæisk vind- og solenergi.